Historie
Fra USA til Danmark

The story of the diner

Ideen til den første diner, - eller “lunch-car” som det hed i begyndelsen, - blev undfanget i 1872 af en herre ved navn Walter Scott (ikke at forveksle med den skotske forfatter til “Rob Roy” og “Ivanhoe”) Scott, som oprindelig var typograf og journalist, supplerede sine indtægter ved at gå rundt og sælge sandwiches til de ansatte på Providence Journal, den største avis i Providence, Rhode Island. Det var så stor en succes, at han fik konstrueret en hestetrukket vogn med vinduer i begge sider hvorfra man kunne betjene kunderne.

Ideen blev taget op af andre, og en reel produktion af “lunch cars” begyndte. Udformningen af disse vogne blev efterhånden mere og mere omfattende, de blev større og bedre udstyrede, og det blev muligt for kunderne at opholde sig i vognen under måltidet, hvor man enten kunne stå op eller sidde på høje stole ved den lange disk.

For at kunne klare sig i konkurrencen med andre restauranter begyndte mange at holde åbent hele døgnet og begrebet “night owls” eller “fancy night café” opstod. Navnet “Diner” kom først til i 1920’erne, da lunchcars blev til diner-cars – (ligesom togenes spisevogne) og dermed til “Diners”.

Den klassiske diner

I 1930’erne ændrede dineren igen udseende. Art déco og den efterfølgende stil “Streamline moderne” var på sit højeste, og det afspejledes i diner-arkitekturen. De mindede nu om strømlinede togstammer og facaderne blev dekorerede med skinnende elementer af rustfrit stål og glas. Interiøret blev også frisket op, diske og borde blev beklædt med formica, som var nemt at holde og de små to personers sofaer i spisebåsene blev beklædt med rødt- eller nougatfarvet læder.

Selvom depressionen hærgede fra slutningen af 20’erne og helt frem til anden verdenskrig, klarede dinerne sig i det store hele igennem. De repræsenterede det billige alternativ til restauranterne og havde derfor stadig stor søgning.

Efter anden verdenskrig vendte de amerikanske soldater hjem til et samfund, som nu skulle til at omstille sig fra krigsproduktion til fredsproduktion og almindelig hverdag. Og her valgte en del at gå ind i diner-branchen, hvor det var relativt billigt at etablere sig. Producenterne af de præfabrikerede dinere begyndte at fremstille mindre modeller, som kunne køres som små familieforetagender, og det var en stor succes.

Dineren havde slået sig fast som et af amerikanernes fortrukne spisesteder. Her kunne man komme med sin familie og spise søndagsbrunch eller middag, her kunne de unge mødes efter skoletid og drikke en milkshake eller en ice cream soda og komme en mønt i jukeboxen, og her kunne lastbil- eller taxichaufføren og politibetjenten sidde side om side ved den lange disk og få en kop kaffe og en doughnut inden arbejdsdagen – eller natten – fortsatte.

Nye tider

Det samlede antal dinere kulminerede i slutningen af 50’erne, hvor der var omkring 6000 fordelt over hele USA. Det virkede som om succesen ingen ende ville tage, men i begyndelsen af 60’erne begyndte en ny type forretninger at dukke op, som ændrede udviklingen radikalt.

Fastfoodkæderne og de nye “drive-ins” holdt for alvor deres indtog, og amerikanerne tog dem i den grad til sig. Tingene skulle gå stærkt, man bevægede sig rundt i bil, og et måltid skulle gerne kunne indtages bag rattet eller i løbet af et ganske kort pitstop. Der var ikke tid til at sidde og hænge over flere kopper kaffe, meatloaf med kartoffelmos og applepie til dessert.

Endvidere havde fastfoodkæderne den fordel, at de pga. deres størrelse kunne tvinge priserne helt i bund, samt love et ensartet produkt og kvalitet uanset hvor man spiste.

Det kunne de små familiedrevne dinere ikke hamle op med og rigtig mange måtte dreje nøglen om. Nogle forsøgte at konvertere deres forretninger til en slags “Drive-in-diners”, men ideen slog aldrig an hos det store publikum.

Dineren i dag

Efter tyve år hvor fastfood-kulturen oversvømmede Amerika, begyndte interessen for dineren lige så stille at vågne igen. Selvom appetitten efter hurtige, standardiserede måltider stadig var stor, begyndte trangen til at sætte sig ned til et hjemmelavet måltid atter at melde sig.

De gamle diner-fabrikanter begyndte igen at sende modeller på markedet, som var holdt i den klassiske stil fra 40’erne og 50’erne, og som appellerede til den nostalgiske forbruger, og mange af de gamle diners blev renoverede og fik atter en opblomstring.

Det er en udvikling, som fortsætter den dag i dag. Der er en klar interesse for at bevare dette specielle stykke af Amerikas populærkultur, og indtil videre er omkring 40 diners rundt omkring i USA registreret som historiske bygninger der betragtes som bevaringsværdige.

Vi har åbent hver dag til både frokost og aften.

Der kan ikke reserveres bord i vores diner. I kommer bare, og vi finder et bord til jer!

Ønsker I at booke bord til vores Fredagsrock-arrangement på terrassen, kan I købe billet HER

Kontakt os for reservation, hvis I er et selskab på 20 personer og derover på info.diner@brdr-price.dk