DAB3BE

Selskab

  • Unik ramme til dit kommende arrangement

Brdr. Price restaurant
  • Særlige begivenheder kræver særlige rammer og ­– frem for alt ­­– særlig mad og vin, der kan sætte den rette stemning. Hos Brdr. Price i Aalborg råder vi en restaurant, der nemt lader sig inddele i mere private områder til både større og mindre selskaber.

  • Lokalet er derfor perfekt til alt fra fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og andre mærkedage til de mere officielle arrangementer i virksomhedens tjeneste.

Restaurant Aalborg

 

Vi maler med den helt store smagspensel


Du kender måske brødrene fra dit fjernsyn eller besøg i vores restaurant, men vidste du, at du også kan leje vores hyggelige rammer til dit næste arrangement?

Vores lokale i Aalborg ligger på den fine, brostensbelagte C.W. Obels Plads. Her serverer vi det, vi kalder ”ægte Price-mad” – og hvad er så det, tænker du måske? Jo, det er mad med karakter og holdning, der ikke er bange for at male med den helt store smagspensel.

Vores menu henter inspiration i det klassiske dansk/franske bistrokøkken med råvarer af høj kvalitet. Udover mad, der smager af noget, har vi også fokus på gode vine og drinks, og vores dedikerede personale står klar til at sikre, at arrangementet på alle måder lever op til dine forventninger.

Uanset anledningen er Brdr. Price ensbetydende med hjerteligt værtskab, smukke historiske omgivelser og gastronomi i særklasse – skal vi lægge hus til dit næste selskab?  

  • Hele restauranten

    Restauranten inklusive den store terrasse giver et væld af muligheder for at huse selskab, fest, receptioner med mere. Her er fint plads til 80 spisende gæster indenfor, og til receptioner, hvor serveringerne foregår stående og terrassen er i brug, har vi plads til endnu flere.

  • Værtskab

    Vi skræddersyr arrangementet i tæt samarbejde med dig som vært. Vi byder gerne ind med vores erfaringer og kommer med gode idéer til serveringer og indslag. Har du særlige ønsker til underholdning, musik, bar, dekorationer eller andet, er vi selvfølgelig også behjælpelige med idéer og eksekvering.

  • Køkken og bar

    Har du nogensinde drømt om at spise hos Price? Så er dette din anledning! I vores restaurant serverer vi alt det, brødrene holder af, tilberedt med kærlighed til de gode råvarer og den markante smag. Vores sommelier står klar til at supportere med en vinmenu og vores personale på gulvet er garant for et personligt værtskab – som var I på besøg hos brødrene selv.

Fantastiske lokaler, der emmer af historie, hygge og liv


Vores restauranter rimer ikke nødvendigvis på moderne byggeri. Der må gerne være stemning, sjæl og charme, og det fandt brødrene i lokalerne på C.W. Obels Plads, der fra slutningen af 1700-tallet og til 1898 husede det, der udviklede sig til Nordens største tobaksfabrik.

Restauranten har høje paneler, der matcher bygningens oprindelige stil, og på væggene hænger malerier, der har en helt særlig plads i brødrenes hjerte, nemlig værker malet af deres far, John Price, der var en ivrig amatørmaler ved siden af sit arbejde på teatret.

Om sommeren rykker serveringen også udenfor på den livlige og solbeskinnede plads, hvor store og små selskaber kan få et glas inden middagen serveres.

  • Restaurant Aalborg
  • Restaurant Aalborg
  • Restaurant Aalborg
  • Restaurant Aalborg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag besked om tilbud, særlige events og nyheder...

Tilmeld nyhedsbrev