Historie | Læs om vores restaurant i Herning – Brdr. Price
B5C8BE

Historie

  • Brdr. Price restaurant
  • Restaurant Herning
  • Restaurant København K
  • Restaurant Herning

Vi fik madglæden ind med modermælken


I flere århundreder har Price-slægten bestået af kreative godtfolk; artister, balletdansere, teaterkunstnere og i vores tilfælde komponister og manuskriptforfattere. Alle med en stor appetit på livets og ikke mindst bordets glæder.

Vi plejer selv at sige, at vi kommer fra et hjem med klaver og komfur, hvor maden fyldte ualmindeligt meget, uanset om der blev serveret frikadeller, sol over Gudhjem eller finere fransk madlavning. Det har vi vores far John Price at takke for, idet han delte generøst ud af sin viden og passion ved både spisebordet, i bogform og i fjernsynet. Hans begejstring for måltidet og den gode smag har fulgt os hele livet, og det er den, vi gerne vil dele ud af i vores restauranter.

Vores rejse som restauratører begyndte i Rosenborggade, og siden har vi udvidet med restauranter i det meste af landet. Nøgleordene for restauranterne er hjemlighed, hygge og personlighed. Vi ønsker først og fremmest at sprede den madglæde, vi selv er vokset op med, og serverer derfor alt det vi selv elsker i omgivelser, der afspejler vores families kreative åre. 

 

Drømmen om det perfekte brasserie-lokale


Da den smukke rødstensbygning fra 1912, der oprindeligt havde huset Hedebankens hovedkontor, viste sig som mulighed, var vi ikke et sekund i tvivl. Ønsket var at lave et flot spisested med en gedigen indretning, der kunne matche den smukke bygning – men først skulle der en omfattende renovering til for at bygge alle de tekniske installationer, et moderne restaurantionskøkken i den størrelse kræver.

Resultatet blev alt, hvad vi drømte om: Et ægte fransk-inspireret brasserielokale med en åben og indbydende stemning og en stor velourbeklædt bar, hvorfra der er kig til det altid travle køkken.

Selve indretningen er ligeligt inspireret af byens særkende og af vores slægtshistorie. På væggene hænger teaterplakater og billeder fra vores barndomshjem, men også en ægte lokal hjort, skudt i Jyndevad Skov, og James' kreative påfund med Povl Kjers berømte ”rokkefår”, overskåret og brugt som dekoration.

Brdr. Price Herning
Restaurant Herning

"Jyden han er stærk og sej"


... skrev Steen Steensen Blicher i en gammel sang fra 1846. Det er jyden ikke uden grund, kan vi bare konstatere. Herning er en driftig by med et rigt kultur- og forretningsliv, og så vil Herningboerne have mad på tallerkenen. Det skal smage af noget, og der skal være nok af det. Det er lige, som vi kan lide det. Skål for Herning!

Et udvalg af det bedste!

Spis, oplev eller hold dit selskab hos os

  • Brdr Price restaurant

    Restaurant

    Hos Brdr. Price hylder vi det dansk-franske køkken til frokost og aften og serverer alt det, vi selv elsker. 

    Læs mere
  • Restaurant Herning

    Events

    Vi har samlet alle vores arrangementer, events og skønne madoplevelser i en eventkalender. Følg med her og undgå at gå glip. 

    Læs mere
  • Restaurant Herning

    Selskaber

    I historiske lokaler med højt til loftet tilbyder vi spændende rammer til dit arrangement.

    Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag besked om tilbud, særlige events og nyheder...

Tilmeld nyhedsbrev