Den nedarvede madfilosofi
Vi kommer fra et hjem med komfur og en klar holdning til mad, der er gået i arv til os. Vi synes, at mad skal have en klar karakter. Tomat skal smage tydeligt og kraftigt af tomat. Saucerne skal reduceres. Der skal være syre og karakter i bearnaisen. Kort sagt skal det smage af noget – det er fuldkommen afgørende! Vi er ikke til bleg mad og nuancer af grå i grå. Vi kan godt lide farve på penslen og stor smag på tallerkenen, hvilket du forhåbentligt vil opleve, når du besøger vores restaurant i Tivoli.
Vores køkken arbejder med et klassisk dansk/fransk bistrorepertoire, der tager udgangspunkt i alle de ting, vi selv elsker. Vores berygtede kyllingechips, en god bøf og vores salige mormors æbledessert. Enkle serveringer, men tilberedt af gode råvarer fra betroede leverandører – fx Kildegaarden ved Mariager Fjord.